Sorg og tiden efter

22-01-2025

Her kan du læse om sorgen, hvad man kan gøre som pårørende samt tiden efter tabet.

Det er vigtigt at notere at sorg kan vise sig på mange forskellige måder. Nogle unge oplever vrede vendt mod forælder. Dette er mest set i sager hvor en forælder har begået selvmord. Den mest udbredte reaktion er selvfølgelig gråd og træthed, men der er ingen rigtig måde at føle sorg på.

Mange unge der mister deres forælder, oplever selvbebrejdelse og skyldfølelse. Dette kan lede til tanker om hvorvidt det er barnets skyld, eller om den unge har været god nok for deres forælder. Det er derfor vigtigt at snakke med en unge og få dem til at åbne op. Dette kan ske via en psykolog eller i sorggrupper sammen med jævnaldrende i samme situation.

Derudover er det vigtigt at omverdenen viser omsorg og interesse i den pårørende. Det er vigtigt ikke at trække sig som ven til en pårørende, men hellere spørge ind til hvordan det går og hvad man kan gøre. Som pårørende har man ofte brug for et rum hvor man kan have en følelse af at alt er normalt.

I tiden efter dødsfald er det en fordel at snakke med nogen om det. Mange skoler har specialpædagogiske koordinatorer som kan henvise den pårørende til en gratis psykolog via kommunen. Hvis der er tale om selvmord, bliver de efterladte henvist til organisationen NEFOS.

Der opstår mange situationer i en pårørendes liv, der minder dem om den afdøde forælder. Det er forskellige udviklingstrin i livet:

  • Studentereksamen
  • Uddannelse
  • Kæreste
  • Ægteskab
  • Børn

Her føler unge en stor ensomhed fordi den afdøde forælder ikke er en del af milepælene i livet.

Selvom sorgen kan blive udholdeligt gennem tiden, vil den aldrig forsvinde. Den vil ligge som en passiv tristhed hos den efterladte og det er vigtigt aldrig at stoppe med at snakke om følelser og tanker.